Ingo Günther

Det berømte foto Earthrise, som opstod under Apollo-8-missionen, viser Jorden set fra månen. Det blev optaget den 24. december 1968 og gælder som en vigtig impuls til dannelsen af miljøbevægelsen, fordi den viser den "overview-effekt" som rumrejsende igen og igen beskriver som bevidsthedsforandrende oplevelse. Rejsen ud i verdensrummet kender vindere og tabere, katastrofer, konkurrencen mellem de politiske systemer, den enorme indsigtsgenerering og blikket tilbage på Jorden, som åbner øjnene for den "blå planets" skønhed og skrøbelighed. Når der i David Bowies sang Space Oddity fra 1969 synges "Planet Earth is blue / And there's nothing I can do", så er det også forbundet med en følelse af magtesløshed, at det måske ikke længere er muligt at standse ødelæggelsen af den lige så blå som triste planet. 

Ludwig Wittgensteins Tractatus Logico-Philosophicus (1929) begynder med konstateringen, at verden er alt, hvad der er en kendsgerning. Og netop denne sætning står på en af de mere end 1.000 lysende glober, som den i New York bosatte mediekunstner Ingo Günther (*1957 i Bad Eilsen) har skabt siden 1989. Hans Worldprocessor-glober viser helt i Wittgensteins ånd Jordens faktiske forhold, sammenhæng og tilstande og kan forstås som et kritisk kompendium til globaliseringen. 

Ingo Günther læste først etnologi og kulturantropologi og studerede herefter på Kunstakademiet i Düsseldorf. I 1987 blev han akkrediteret som korrespondent hos de Forenede Nationer i New York og startede med at beskæftige sig indgående med visualiseringen af statistiske data. Hans glober viser visualiseret viden og illustrerer gældsbyrder, køretøjstæthed, migration, forureningen af verdenshavene, udgifter til våbenkøb, tilbagegangen af biodiversiteten osv. som globale fakta. 

De lysende glober manifesterer en varieret og faktabaseret æstetik om livet på jorden. For Günther handler hans kunstneriske arbejde om at forstå denne verden både intellektuelt og emotionelt, og han ser sig selv i rollen som objektiv rapportør af informationer. I sin kunstneriske praksis anvender han journalistiske og videnskabelige metoder og benytter globerne til at præsentere sociale, politiske, økonomiske og militæriske informationer. Den kæmpestore vækst af data og viden og de voldsomme forandringer af verdens forhold kræver imidlertid, at kunstneren skal revidere sine glober en gang om året. 

Handlede det i starten for ham om at afsløre og oplyse om misforhold og uretfærdigheder ved hjælp af et verdensomspændende perspektiv, så var han senere selv overrasket over, at de globale data viser, at menneskehedens udvikling og situation i de seneste 50 år synes at være betydeligt mere succesfuld og bedre, og dermed står i tydelig kontrast til massemediernes katastrofemeldinger og debatten på de sociale medier. Måske er chancerne for de forhåbningsfulde verdensborgere, som vil tegne et nyt billede af verden, slet ikke så dårlige. 

Planet Earth is still blue… men der findes masser af ting, vi kan gøre.