Gå til hovedområdet
Alle regionale museer i Schleswig-HolsteinAlle regionale museer i SH

Den gottorpske kæmpeglobus

For godt 350 år siden et astronomisk mesterværk:
Den gottorpske kæmpeglobus. Historiens første planetarium markerer Frederik 3. af Gottorps verdensåbenhed, og under dennes herredømme udviklede Gottorp sig da også til et af Nordeuropas vigtigste fyrstehoffer og kulturcentre. Globussen er genopbygget så tro mod originalen som muligt og begejstrer publikum den dag i dag.

Frederik 3. af Gottorp ønskede forenklet sagt at forstå sammenhængen mellem himmel og jord. Derfor satte den videnskabsbegejstrede hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp (1587-1659) sin hofmatematiker (1599-1671) i gang med at bygge en til dags dato unik kæmpeglobus, der viser og forbinder både jorden og himlen på nyskabende vis. Med en diameter på over tre meter er der plads til op til tolv personer i globussens indre. Inden i globussen ses – figurativt udsmykket – en komplet stjernehimmel fra det 17. århundrede, der viser himmellegemernes gang over stjernehimlen. På globussens yderside gengives verden som man kendte den dengang kartografisk.

Originalen befinder sig i dag i Rusland  

Efter Gottorpernes nederlag til den danske krone i den store nordiske krig, bad zaren Peter den Store – en af danskernes allierede – i 1713 om at modtage globussen i gave og lod den bringe til Skt. Petersborg. Der befinder globussen sig stadig den dag i dag. Den blev stærkt beskadiget af både den videre transport, brand og almindelig krigsfremkaldt uro, men er gang på gang blevet restaureret. Der er næsten ikke noget tilbage af den originale bemaling. Kun det bærende skelet og døren befinder sig stadig i original tilstand.

Tre års arbejde at genskabe en naturtro kopi på slotsøen  

Efter knap tre års arbejde lykkedes det at genskabe en naturtro kopi af den gottorpske kæmpeglobus – efter tegninger udleveret af Skt. Petersborg. Mens den gamle globus egentlig skulle bevæges ved hjælp af vandkraft – en idé det dog aldrig lykkedes at realisere, hvorfor der bl.a. befandt sig et manuelt betjeningselement i globussens indre – sættes den nye gottorpske kæmpeglobus i gang med et egenudviklet gearsystem, der lever op til moderne sikkerhedskrav.

I forbindelse med rekonstruktionen har man frem for alt fokuseret på at gøre alle synlige dele så autentiske som muligt. Hvad de usynlige dele angår er de derimod blevet undersøgt i forhold til moderne sikkerheds- og kvalitetskrav, hvorefter de enten er blevet nænsomt moderniseret eller udskiftet med moderne teknik.

Landesmuseen Schleswig-Holstein
schliessen
Rul op