Globussen: En videnskabelig sensation – den dag i dag

Den gottorpske kæmpeglobus var menneskets første planetarium og derfor af enestående betydning for videnskaben. Den samtidige visning af himmel og jord – ryg mod ryg – er stadig enestående den dag i dag.

Mens globussen yderside viste hele den dengang kendte verden i kartografisk form, spejlede indersiden for første gang himmellegemernes gang over stjernehimlen så præcist, som det også i virkeligheden kunne opleves hver aften set fra jorden.

Den gottorpske kæmpeglobus opstod på en tid, hvor teologerne og de lærte var dybt uenige om hvilket verdensbillede – det geocentriske eller det heliocentriske – der var at anse for sandt. Som et interessant kuriosum lagde man sig ikke fast på hverken det ene eller det andet i forbindelse med globuskonstruktionen.

Kigger den besøgende på globussen i bevægelse udefra, ser man det heliocentriske verdensbillede, mens det inde fra globussen er umuligt at fastslå, om himmelkuglen drejer sig, eller om det derimod er bænken – og dermed den besøgende – der er i bevægelse.

Uafhængigt at spørgsmålet om den ene eller anden anskuelse, kan vigtige astronomiske fænomener forklares ved hjælp af globussen – f.eks. dagslængden på ethvert sted på jorden og hver eneste dag på året, afhængigt af solens placering på ekliptika.