Det gottorpske kodeks
Frederik d. 3's slotshave, også kaldet Nyværkshaven i historiske kilder, havde ikke kun stor betydning på grund af det usædvanlige design med italiensk inspirerede terrassehaver, men frem for alt på grund af den rige flora. Slotshaven rummes talrige plantearter, der ikke havde hjemme i Slesvig-Holsten, og som var dyre at anskaffe og krævende for gartnerne at passe. Anlægget rummede f.eks. flere forskellige slags citrusfrugter, aloe vera og ananas.
Besværet betalte sig dog, for de usædvanlige planter gjorde slotshaven til en botanisk sensation. Frederik d. 3 var så stolt af sin bedrift, at han bad kunstneren Hans Simon Holtzbecker (død 1671) fra Hamborg om at lave et planteatlas – et såkaldt florilegium. Holtzbecker skabte i årene 1649/59 det gottorpske kodeks, der fyldte fire bind og i dag befinder sig i København.
I dag går man ud fra, at det gottorpske kodeks var resultatet af Frederik d. 3 og hans hoflærde Adam Olearius' ønske om at udvikle en nomenklatur som grundlag for en botanisk taksonomi. Dette ønske var drevet af videnskabelig interesse, men målet skulle dog vise sig først at blive indfriet af den svenske naturforsker Carl von Linné i det 18. århundrede.
Holtzbeckers plantekatalog danner grundlaget for den historiske beplantning af barokhaven i dag. Selvom slotshaven lå uplejet hen i godt 250 år, har ca. 20 af de godt 1.200 arter overlevet frem til i dag.
De har slået sig ned i de tilgrænsende skovområder. Da Nyværkshæven skulle genoprettes, gjaldt det om at bevare de indførte arter på det sted, hvor de nu voksede. De blev registreret kartografisk, hvorefter enkelte eksemplarer blev gravet fri og bragt til det botaniske institut på Christian-Albrechts Universitet i Kiel med henblik på formering.
